Der er få, der vil bestride, at Anderson Silva er en af de bedste MMA-kæmpere i denne planets historie. Han gjorde sit indtog i UFC den 28. juni 2006 og trådte direkte ind i en eliminatorkamp mod Chris Leben, som han tværede ud på sølle 49 sekunder. Leben havde på det tidspunkt ikke prøvet at tabe i UFC.
Allerede i sin anden kamp vandt han så mellemvægtsbæltet mod Rich Franklin med årets knockout. Franklin havde forsvaret titlen to gange siden han vandt den sommeren forinden. Det var dengang, der blev trukket noget større veksler på mestrene.
Silva forsvarede mellemvægtsbæltet svimlende 10 gange og sad på titlen i næsten syv år. Undervejs fandt han også plads til kampe, hvor bæltet ikke var på spil, og i alt blev det til 16 sejre på stribe. Blot to af de 16 gik tiden ud. Undervejs mødte han i øvrigt fire kæmpere, der viste sig at have ulovlige stoffer i blodet. To af dem var letsværvægtere. Silva stoppede alle fire dopingsyndere.
Men lad os lige spole tiden tilbage til 2007, hvor UFC gerne så populære Rich Franklin få en chance mere mod sin brasilianske bøddel. Samtidig havde en ung mand fra Århus skabt sig en fornem stime på tre sejre i streg i mellemvægt. Egentlig var han kommet lidt ind fra højre, da firmaet stod og manglede en mellemvægter til et stævne året før. Men nu havde han pludselig skabt sig et navn – ikke mindst via en imponerende sejr i sin seneste kamp.
Der var han oppe mod knockoutspecialisten Drew McFedries, og var tæt på at blive endnu et offer for ‘The Massacre’ i starten af første omgang. I stedet for at blive stoppet vendte han slaget og submittede sin modstander med et dengang sjældent arm triangle choke.
Foruden 50.000 dollars i submission of the night-bonus indbragte den præstation en stor mulighed for danskeren – som naturligvis er Martin Kampmann. Inden længe ringede UFC nemlig med et tilbud om et main event i Belfast, mod den for nyligt detroniserede champ – Rich Franklin. Dialogen gik tilmed på, at det skulle være en eliminatorkamp – altså at vinderen ville få chancen mod selveste Silva.
Desværre kom en alvorlig knæskade i træningslokalet i vejen for Kampmanns store mulighed, og så gik billetten til Belfast og eliminatorkampen i stedet til Yushin Okami. Japaneren tabte til Rich Franklin, og Franklin fik sin revanchemulighed mod Silva, men blev knockoutet endnu engang.
Anderson Silvas regime på tronen i mellemvægt varede 2457 dage. Det sluttede i 2013 på en sommeraften i MGM Grand Garden Arena, da brasilianeren blev overmodig og tabte på sensationel knockout til Chris Weidman.
Det blev første kapitel i en mindre mindeværdig sidste tredjedel af Silvas UFC-ophold. Hans sidste ni ture i buret kastede kun én sejr af sig. Men over 40 år gammel besejrede han Derek Brunson og gik tiden ud mod Michael Bisping, Daniel Cormier og Israel Adesanya.
Han holder fortsat den dag i dag rekordernes for flest main events (20), flest knockoutsejre i titelkampe (7), flest titelforsvar i træk (10), flest knockout of the night-bonusser (7), den længste sejrsstime (16) og mange flere.