Danmarks kampsportsunivers

Airtox Dominance 7.0: Caroline Møller møder stærk islænding efter ungarsk afbud

Caroline Møller på vej i buret for det danske MMA-landshold.

15 dage før Airtox Dominance 7.0 har Caroline Møller fået en ny modstander at se frem til.

Den danske europamester fra tidligere i år skulle oprindeligt have været i buret mod den rutinerede ungarske fighter Gréta Szalai.

Læs også: Efter historisk EM-titel: Caroline Møller klar til Airtox Dominance 7.0

Szalai har dog måttet melde fra til kampen – men heldigvis har Mark O. Madsen og kompagni fundet en ny modstander til danskeren.

Det bliver i stedet islandske Hekla María Fridriksdóttir, der træder til med få ugers varsel og er klar til kamp i Arena Randers senere på måneden.

Tre sejre i træk
Islændingen står ifølge Tapology noteret for fire kampe som amatør. Hun kom flyvende fra start og vandt sine tre første kampe – alle på finish – inden hun for nylig led sit første nederlag.

Fridriksdóttir, der også har været i aktion ved flere grappling-turneringer, tabte nemlig sin seneste kamp ved Glacier Fight Night 2, hvor tyske Kathrin Haberle gav islændingen sit første nederlag.

Læs også: Dansk guldvinder efter EM-triumf: “Har slet ikke forstået det endnu”

Nu skal Caroline Møller så forsøge at give islændingen endnu et nederlag, og danskeren kommer efter alt at dømme til Randers med selvtilliden i orden. Ud over en EM-titel har Møller også en fin stime i gang med fem sejre i sine seneste seks kampe.

Airtox Dominance 7.0 løber af stablen i Arena Randers den 29. august med Mads Burnell som hovedattraktion. Den danske MMA-stjerne kæmper main event mod peruvianske Jose Zarauz.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.