Danmarks kampsportsunivers

Dyrup udraderede titeludfordrer: Her er hans vanvittige stime som pro-fighter

Jakob Dyrup har skræmmende styrke i sine seks kampe som professionel. Foto: Michael Barrett Boesen - Sportsmedia.dk

Jakob Dyrup var endnu engang manden i centrum, da den danske sværvægter lørdag aften i den grad leverede et succesfuldt titelforsvar af sit MMA GALLA-bælte.

Dyrup skulle kun bruge 1 minut og 48 sekunder på at sikre sig sejren på submission over egyptiske Abdallah Gamal i Sydbank Arena.

Læs også: MMA GALLA vol. 32: Dyrup gør kort proces – forsvarer sin titel med submissionsejr

Det var Great Danes-sværvægterens første submissionsejr som professionel – men langt fra den første kamp, Dyrup har vundet via finish i første runde.

Faktisk har Dyrup stoppet alle sine seks sejre i første runde – og selvom kampen mod Gamal blot tog 108 sekunder, så er det faktisk den næstlængste professionelle kamp, Jakob Dyrup har været ude i.

97 sekunder per kamp
Fighting.dk er dykket ned i hans pro-statistik, og det må – for hans kommende modstandere – være skræmmende læsning.

Dyrup har nemlig afsluttet sine seks modstandere på samlet set 9 minutter og 42 sekunder. Det svarer til 1 minut og 37 sekunder i gennemsnit per kamp.

Se overblikket over den nuværende MMA GALLA-champs seks pro-kampe her.

  • Kamp 1: Hamza Salhi – MMA GALLA vol. 24 (12. april 2025) – TKO (knæ og slag), 1:14 i 1. runde
  • Kamp 2: Oskar Faust – MMA GALLA vol. 26 (6. september 2025) – TKO (albuer og slag), 0:32 i 1. runde
  • Kamp 3: Giorgi Kotorashvili – MMA GALLA vol. 28 (22. november 2025) – TKO (slag), 1:43 i 1. runde
  • Kamp 4: Luis Carlos Brito – MMA GALLA vol. 29 (28. februar 2026) – TKO (slag), 0:54 i 1. runde
  • Kamp 5: Akseli Kaasalainen – MMA GALLA vol. 31 (9. maj 2026) – TKO (slag), 3:31 i 1. runde
  • Kamp 6: Abdallah Gamal – MMA GALLA vol. 32 (29. august 2026) – submission (americana), 1:48 i 1. runde
Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.