Danmarks kampsportsunivers

Hauser svarer Thastum kækt igen: “Han ville blive sendt i drømmeland”

Benjamin Hauser tager sejren i en af sine første kampe som MMA-pro. Foto: Privat

“Ham vil jeg afslutte relativt hurtigt.”

Sådan lød det fra den ubesejrede Burnell MMA-profil Louis Thastum til Fighting.dk, da han efter sin professionelle debutsejr udfordrede den pro-fighter Benjamin Hauser til en kamp i KB Hallen den 17. oktober.

Læs også: Selvsikker Thastum kalder Hauser ud: “Ham vil jeg afslutte relativt hurtigt”

Men skulle man tro, at Hauser ville lade en sådan udtalelse gå ubesvaret hen, så kender man ikke den selvtillidsfulde nordmand særligt godt.

På sociale medier har Hauser da også allerede taget til genmæle. I en deling af Fighting.dks oprindelige opslag med Thastums udmelding skriver Benjamin Hauser:

“Correction* if he fights like that against a guy like me he would get slept real quick.”

Udmeldingen kan bedst oversættes til, at Hauser mener, Thastum ville blive sendt i drømmeland virkelig hurtigt, hvis danskeren kæmpede på samme måde mod ham, som han gjorde i pro-debuten mod Jan Richard Joreid.

Kampen mellem de to selvsikre fightere ser dog ikke ud til at være lige trapperne. Thastum har ganske vist rakt ud til Hauser, men ifølge danskeren har nordmanden en anden modstander på plads til Airtox Dominance 8.0 den 17. oktober – netop det stævne, Thastum selv gerne vil på kortet til.

Derefter er skulle det efter sigende være Hausers plan at skulle kæmpe om et Airtox Dominance-bælte.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.