Stemningen plejer at være elektrisk, når UFC gæster Paris – og der er ingen grund til at tro, det bliver anderledes denne gang. En perlerække af fransk MMA’s største navne skal nemlig i buret, når organisationen lørdag aften endnu engang lægger vejen forbi det udsolgte Accor Arena.
Øverst på plakaten står en af fransk kampsports mest profilere fightere i form af Salahdine Parnasse. Den tidligere dobbeltchamp i forbundet KSW får endelig UFC-debut, og det sker oven i købet på hjemmebane mod den benhårde newzealænder Dan Hooker, der sjældent .
Main cardet ruller over skærmen fra klokken 21.00 dansk tid.
Læs også: UFC fra Paris i bedste sendetid: Her er tidspunkterne for alle aftenens kampe
Her er vores optakt til og gennemgang af kampene på main cardet – som sædvanligt med vores vinderbud og spilforslag.
Fjervægt: Losene Keita (16-1) vs. Muhammad Naimov (14-4)
Main cardet åbnes af en af Europas mest hypede fightere. Belgiske Losene ‘Black Panther’ Keita – født i Guinea – var tidligere dobbeltmester i den tjekkiske storpromotion OKTAGON, hvor han holdt titlerne i både fjervægt og letvægt samtidig. Faktisk skulle han have gjort sin UFC-debut allerede sidste år i Paris mod legendariske Patricio ‘Pitbull’ Freire, men den kamp blev aflyst, da Keita missede vægten. Nu får belgieren så endelig sin debut mod tadsjikiske Muhammad Naimov – og vi tror på, at Keita viser prøver på sit store talent.
Fighting.dk forudser: Losene Keita vinder til odds ca. 1,25 hos Expekt.
Fjervægt: Kurtis Campbell (8-1) vs. Trevor Peek (9-3, 1 NC)
Der er lagt op til festfyrværkeri, når britiske Kurtis Campbell møder amerikanske Trevor Peek. Begge fightere er kendt for en aggressiv og fremadrettet stil, der sjældent efterlader dommerne noget at tænke over. Campbell går ind som klar favorit, og vi tror på, at briten får hånden i vejret i en kamp, vi tror bliver afgjort før tid.
For ikke at foreslå Campbell-sejr til meget lave odds, så lyder anbefalingen her at spille på maks halvanden runde.
Fighting.dk forudser: Under 1,5 runde til odds 2,15 hos Expekt.
Weltervægt: Punahele Soriano (12-4) vs. Daniil Donchenko (10-0)
Ukrainske Daniil Donchenko er ubesejret og favorit, men amerikanske Punahele Soriano har imponeret, siden han rykkede op i weltervægt, hvor han er ubesejret i fire kampe. Vi ser value i outsideren, der med sin styrke og eksplosivitet kan overraske den ubesejrede ukrainer.
Fighting.dk forudser: Punahele Soriano vinder til odds ca. 2,90 hos Expekt.
Mellemvægt: Michael Page (25-3) vs. Nursulton Ruziboev (37-9-2)
Den spektakulære brite Michael ‘Venom’ Page skal her ud i sin måske sidste UFC-kamp. I hvert fald er det her hans sidste kamp på Pages UFC-kontrakt, når han denne gang træder i buret i mellemvægt mod usbekiske Nursulton Ruziboev. Page er en af sportens mest teknisk begavede strikere, men Ruziboev er ekstremt farlig – han har afsluttet 34 af sine 37 sejre, heraf 26 i første omgang. Vi tror dog på, at Page med sin erfaring er klog nok til at få holdt afstand, og fra distancen kan sikre sig sejren – en sejr, vi tror falder på point.
Fighting.dk forudser: Michael Page vinder til odds ca. 2,35 hos Expekt.
Letvægt: Farès Ziam (16-4) vs. Axel Sola (11-1)
Aftenens co-main event er et rent fransk opgør mellem Farès Ziam og Axel Sola – og på papieret den måske mest jævnbyrdige og uforudsigelige. Ziam har kæmpet flere gange i Paris , hvor han er ubesejret, og så har han en anelse mere erfaring end sin modstander. Sola er den til gengæld nok den mere aktive og aggressive af de to, og vi ser value i, at han kan vinde de tætte omgange med sin høje volumen.
Fighting.dk forudser: Axel Sola vinder til odds ca. 2,25 hos Expekt
Letvægt: Dan Hooker (24-14) vs. Salahdine Parnasse (23-2)
Og så hovedkampen. Salahdine Parnasse er en af Europas mest omtalte fightere, og når han får endelig sin UFC-debut på hjemmebane er det som storfavorit. Franskmanden er en komplet og teknisk stærk kæmper, men han møder i Dan Hooker en benhård og rutineret modstander, der altid er med i en krig. Hooker kan dog rammes, og bliver ofte ramt alt for meget, og vi tror på, at Parnasse markerer sin UFC-debut med en afslutning foran sit eget lands fightfans.
Vi går efter de pæne odds og siger, at Hooker overlever første runde, men bliver stoppet i anden.
Fighting.dk forudser: Salahdine Parnasse vinder i 2. runde til odds 4,75 hos Expekt
Annonce | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk



