Mens det tidligere i dag stod klart, at danske Jacob Bank får chancen for at bokse om WBO-titlen, er Banks landsmand Oliver Zaren i fuld gang med de sidste forberedelser til sin egen store VM-kamp.
Læs også: Endelig får han chancen: Jacob Bank skal bokse om WBO-verdensmesterskabet
Zarens VM-kamp bokses den 10. oktober, og bedømt ud fra et opslag på sociale medier fra tidligere i dag er danskeren mere end klar til opgaven.
“Den største kamp i min karriere står for døren. Jeg bliver den første dansker til at kæmpe om det største på denne scene siden Mikkel Kessler,” skriver Oliver Zaren.
Og danskeren, der møder cubanske Osleys Iglesias om IBF- og IBO-titlerne i supermellemvægt, lægger ikke skjul på selvtilliden inden opgøret.
Læs også: Oliver Zaren får verdensklasse-sparring før kæmpe VM-brag i Canada
“Jeg er velforberedt. Jeg er klar. Jeg har arbejdet hårdt for at stå her, og nu handler det om at gå ind i ringen og bevise, at jeg hører til blandt eliten. Ingen undskyldninger. Ingen tvivl. Kun tro, hårdt arbejde og viljen til at gå hele vejen,” skriver Zaren.




