Danmarks kampsportsunivers

Børger jagter første MMA-sejr i Brøndby: Får ny modstander med kort varsel

Marcus Børger på vej i buret før sin MMA-debut i Brøndby Hallen. Foto: Klosterskov Foto/MMA GALLA

Marcus Børger gør comeback i buret, når han næste lørdag skal i aktion ved MMA GALLA vol. 33 i Brøndby Hallen.

Men danskeren, der går ind til sin anden kamp som MMA-fighter, har ikke voldsomt lang tid til at forberede sig på sin modstander, for Haslev Grappling Academy-kæmperen har nemlig fået en ny af slagsen.

Børger kommer til at stå ansigt til ansigt med ukrainske Oleksandr Boychuk, der repræsenterer det stærke Malmø-gym Pegla Jiu-Jitsu Club.

Læs også: Millioner følger hans jagt på blomkålsører – nu venter MMA-debut i Brøndby Hallen

Boychuk træder til med kort varsel, efter at norske Vegard Emmanuel Larsen desværre har måttet melde fra til den planlagte kamp. Børger, der tabte sin debutkamp til Arte Suaves Diego Hidalgo tidligere i år, er fortsat på jagt efter sin første sejr i buret.

Marcus Børger og Oleksandr Boychuk mødes i en catchweight-kamp op til 63 kilo ved MMA GALLA vol. 33 den 3. oktober i Brøndby Hallen.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.