Der blev skrevet historie, da UFC natten til søndag dansk tid afviklede UFC 332 i Delta Center i Salt Lake City.
Stævnet satte nemlig ny rekord for flest knockouts på et enkelt UFC-stævne nogensinde med hele 11 afslutninger før tid – heraf ni allerede i første omgang, hvilket ligeledes er rekord.
Læs også: Fortsætter formidabel stime: Nu er brasiliansk fighter ny UFC-champ
I hovedkampen blev der fundet en ny mester i kvindernes fluevægt, da brasilianske Natalia Silva vandt det ledige bælte på en enstemmig afgørelse over kinesiske Wang Cong – en af aftenens få kampe, der gik tiden ud.
I co-main event leverede Payton Talbott et statement, da han knockoutede den tidligere fluevægtsmester Deiveson Figueiredo i første omgang. Samme skæbne mødte den rutinerede King Green, der blev stoppet af Esteban Ribovics, mens aftenens største overraskelse kom, da det hypede talent Ateba Gautier blev knockoutet af Roman Kopylov i main card-åbneren.
Her er alle resultaterne fra UFC 332.
Main card
- Fluevægt (kvinder, titelkamp): Natalia Silva besejrede Wang Cong, enstemmig afgørelse (48-47, 48-47, 49-46)
- Bantamvægt: Payton Talbott besejrede Deiveson Figueiredo, TKO, 1. runde (2:09)
- Letvægt: Esteban Ribovics besejrede King Green, TKO, 1. runde (4:08)
- Weltervægt: Roberto Soldic besejrede Khaos Williams, enstemmig afgørelse (29-28, 29-27, 29-27)
- Mellemvægt: Roman Kopylov besejrede Ateba Gautier, TKO, 1. runde (3:12)
Prelims
- Fluevægt: Imanol Rodríguez besejrede Alden Coria, TKO (spark og slag), 1. runde (3:11)
- Mellemvægt: Damian Pinas besejrede Andrey Pulyaev, KO, 1. runde (1:15)
- Fjervægt: Marcus McGhee besejrede Anthony Romero, TKO, 1. runde (4:58)
- Sværvægt: Anthony Wint besejrede Lucas Armand, TKO, 1. runde (0:23)
Early prelims
- Sværvægt: Johnny Walker besejrede Mick Parkin, KO (knæ), 1. runde (3:35)
- Weltervægt: Jacobe Smith besejrede Bruce Whitehead, TKO, 1. runde (1:32)
- Letvægt: Alexander Hernandez besejrede Rafael dos Anjos, TKO, 2. runde (3:12)
- Mellemvægt: Ismail Naurdiev besejrede Marvin Vettori, enstemmig afgørelse (29-28, 29-28, 29-28)
- Weltervægt: Eric Nolan besejrede Court McGee, TKO, 3. runde (3:26)




