UFC har fået en ny dronning i kvindernes fluevægt.
Brasilianske Natalia Silva blev natten til søndag dansk tid kronet som ny mester, da hun i hovedkampen ved UFC 332 i Salt Lake City besejrede kinesiske Wang Cong og dermed sikrede sig det ledige titelbælte.
Bæltet havde stået ledigt, efter at den mangeårige mester Valentina Shevchenko måtte afgive det på grund af en skade. Og det var topudfordreren Silva, der greb chancen.
Læs også: Van nedkæmper Pantoja i overlegent titelforsvar: “Så tvivl på mig nu”
Den 29-årige brasilianer vandt på en enstemmig afgørelse med dommercifrene 48-47, 48-47 og 49-46 efter en tæt kamp, hvor hendes bedste øjeblik kom i anden omgang. Her sendte hun Wang Cong i gulvet med et headkick.
Med triumfen er Silva blevet UFC-mester for første gang i karrieren – og hun fortsætter samtidig en formidabel stime.
Brasilianeren er nu ubesejret i ni kampe i UFC og har hele 15 sejre i træk, hvor hun undervejs har slået ikke mindre end tre tidligere mestre i form af Jessica Andrade, Alexa Grasso og Rose Namajunas.




