Kort før Oliver Zaren natten til fredag dansk tid træder ind i ringen til karrierens absolut største kamp, har den danske boksestjerne sendt en sidste melding afsted.
I et opslag på sociale medier takker Zaren for den massive opbakning forud for VM-braget mod cubanske Osleys Iglesias i Canada – men han lægger samtidig ikke skjul på, at han er fuldt bevidst om, hvor stor en risiko han tager.
Læs også: Dansk boksestjerne vejet ind og klar til VM-brag: “I morgen går vi i krig”
“I aften træder jeg ind i et helt nyt kapitel af min karriere. Jeg skal bokse mod den absolutte bokseelite i verden. Forventningerne er høje. Troen er der,” skriver Oliver Zaren.
Og danskeren ved udmærket, at han har kastet sig ud i en opgave, mange andre ville have takket nej til.
“Jeg tager en kæmpe chance med den her kamp. Men jeg gør det, fordi jeg tror på mig selv. Jeg gør det for Danmark – og jeg gør det, fordi jeg tør gøre det, som andre ikke vil,” lyder det fra Zaren.
Stor dansk underdog
Og danskeren har da også de færreste med sig, hvis man spørger bookmakerne. Her er Zaren nemlig gjort til kæmpe underdog mod den ubesejrede verdensmester Iglesias, og det er ikke mange, der tror på, at danskeren tager hjem fra Canada som nykåret verdensmester.
Læs også: Er dansk boksestjerne chanceløs i VM-brag? Bookmakere har Zaren som kæmpe underdog
Det er i nat dansk tid, at Oliver Zaren skal bevise, at bookmakerne har undervurderet den danske bokser, når han går i ringen i Canada.
Hvornår danskeren forventes i ringen kan du læse her.
VM-boksebraget kan ses hos SPORT LIVE eller via Ekstra Bladet +.




