Danmarks kampsportsunivers

Oliver Payne efter overbevisende UNITE-sejr: “Meget store kampe venter”

Oliver Payne i aktion ved UNITE 11 lørdag aften. Foto: Q-Foto

Oliver Payne fortsætter sin stime af imponerende præstationer.

Roots Gyms blot 17-årige stortalent besejrede lørdag sikkert græske Lianos Kostas i en kamp med regulær klasseforskel ved ‘UNITE 11 – The Revival’ i Helsingørhallen, hvor danskeren kørte opgøret hjem på en sikker og enstemmig dommerafgørelse.

Læs også: Masser af action i Helsingør: Se alle resultaterne fra UNITE 11

Nu har Payne selv forholdt sig til sejren i et opslag på de sociale medier, og teenageren lægger ikke skjul på, at der venter langt større udfordringer forude.

Ikke den hårdeste kamp

“Kampen var ikke i nærheden af at være min hårdeste, men det var en meget lærerig kamp, hvor jeg fik en masse med mig. Samtidig er det en kamp, der fungerer som opvarmning til nogle meget store kampe, der venter mig i den nærmeste fremtid,” lyder det fra Payne.

Med sejren bringer den unge dansker sin professionelle rekordliste op på fem sejre og to nederlag.

Læs også: UNITE lover stort 2027 efter vildt comeback-stævne: “Vi har store ting på vej”

Payne retter samtidig en varm tak til sit team hos Roots Gym såvel som sine sponsorer, der gør det muligt for ham at satse fuldt ud på thaiboksningen.

“Jeg er taknemmelig for at have et team omkring mig, der altid presser mig til at blive bedre og hjælper mig med at nå mine mål,” lyder det.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.