Danmarks kampsportsunivers

Danesø efter ny stor Abu Dhabi-triumf: “Rejsen er langt fra slut”

Peter Danesø. Foto: Instagram

Peter Danesø er for alvor ved at etablere sig på den internationale MMA-scene.

Thailands-danskeren leverede fredag aften et vildt comeback og en flot TKO-sejr over uzbekiske Farkhod Kudratov ved UAE Warriors 74 i Abu Dhabi.

Det var den tredje sejr i træk for ‘The Asian Viking’ hos den store mellemøstlige MMA-organisation.

Læs også: Vildt comeback i Abu Dhabi: Peter Danesø i ny kæmpe triumf

Efter sejren har Danesø været på de sociale medier, hvor han takkede alle, der har bakket ham op undervejs, og samtidig gjorde det klart, at han langtfra er færdig.

“Vi fik sejren! Tak til alle, der har støttet mig, troet på mig og stået ved min side gennem hele rejsen. Hver besked, hver smule opbakning og hver eneste, der tror på mig, betyder mere, end I aner,” skriver Danesø.

Danskeren lægger ikke skjul på, at ambitionerne rækker langt højere endnu.

“Rejsen er langt fra slut. Vi bliver ved med at arbejde, ved med at blive bedre og ved med at jagte drømmen,” skriver han og slutter med en klar melding om, hvor han er på vej hen:

“Mod toppen. Rejsen fortsætter.”

Foreløbigt har rejsen før til weekenden sejr over Kudratov. En perfekt opfølgning på den sensationelle sejr, Danesø tog i juli, hvor han nedkæmpede den svenske storfavorit Ali Taleb. Den 25-årige fighter er født i Danmark, men bor og træner til daglig i Phuket i Thailand, og han har tidligere kæmpet i ONE Championship samt været champ i Legends FC.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.