Danmarks kampsportsunivers

Tidligere dansk medaljevinder ude af årets VM i MMA

Foto: Det danske MMA-landshold

Det blev desværre blot til en enkelt optræden ved VM i MMA for Cecilie Kølle.

Den danske Great Danes-profil var tidligere i dag for første gang i aktion ved årets verdensmesterskaber, da hun stod over for finske Niina Hietamäki.

Efter tre tætte runder var det den 30-årige finne, der ifølge dommerne lige akkurat havde gjort nok til at få løftet armene, og dermed altså tog sejren over Cecilie Kølle.

Læs også: VM i MMA: Dansk stortalent må se sig besejret af stærk franskmand

Den 25-årige Kølle kom ellers ind til VM i MMA med to medaljer i bagagen, da hun tidligere i år har vundet både sølv og bronze ved henholdsvis de nordiske mesterskaber og Europamesterskaberne.

Det blev dog desværre ikke til en tredje medalje i træk i denne omgang for danskeren, der sidste år tog springet fra bokseverdenen og over til MMA.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.