Der er hele 14 kampe på programmet, når UFC Fight Night: Cortes-Acosta vs. Walker natten til søndag dansk tid afvikles i Las Vegas.
Oprindeligt var det egentlig en weltervægtskamp mellem Gabriel Bonfim og Sean Brady, der skulle have toppet kortet. Men efter en skadet Brady blevet trukket fra eventet er det nu et sværvægtsbrag, der i stedet er rykket frem som aftenens main event, når Waldo Cortes-Acosta møder Johnny Walker over fem omgange.
Læs også: To vilde titelkampe topper kortet: Her er alle samtlige kampe ved UFC 333
Det bliver især spændende at følge Johnny Walker i hovedkampen.
Brasilianeren har gennem en lang karriere hørt til i letsværvægt, men er nu rykket op i sværvægt – og det er indtil videre gået forrygende. I sin sværvægtsdebut ved UFC 332 i oktober leverede han nemlig en vild knockoutsejr over Mick Parkin, der udløste en Performance of the Night-bonus.
Nu venter hans anden kamp i den tungeste vægtklasse mod den rangerede dominikaner Cortes-Acosta.
I co-main event mødes de to tidligere titeludfordrere i kvindernes strawvægt, Tatiana Suarez og Virna Jandiroba. og mon ikke vinderen her meget vel være tæt på et nyt titelskud?
Her er alle kampene ved UFC Fight Night: Cortes-Acosta vs. Walker.
Main card
- Sværvægt (main event): Waldo Cortes-Acosta vs. Johnny Walker
- Kvindernes strawvægt: Tatiana Suarez vs. Virna Jandiroba
- Bantamvægt: Davey Grant vs. Elijah Smith
- Letsværvægt: Billy Elekana vs. Lucas Fernando
- Kvindernes bantamvægt: Priscila Cachoeira vs. Nina Milošević
- Fluevægt: Mitch Raposo vs. Marcos Degli
Prelims
- Fjervægt: Keiichiro Nakamura vs. Ollie Schmid
- Sværvægt: Gabriel Lorenco vs. Thomas Petersen
- Kvindernes fluevægt: Karine Silva vs. Gabriella Fernandes
- Fjervægt: Jose Delano vs. Murtazali Magomedov
- Fjervægt: Austin Bashi vs. Carlos Calderon
- Mellemvægt: Mantas Kondratavičius vs. Andre Petroski
- Weltervægt: Seokhyeon Ko vs. Wellington Turman
- Weltervægt: Jonny Parsons vs. José Souza



