Danmarks kampsportsunivers

Nykåret verdensmester håner legende: “Jeg ville give ham en bokselektion”

Willy Hutchinson ser med sindsro frem mod en potentiel kamp mod bokselegenden Canelo Alvarez. Foto: Instagram

Willy Hutchinson er ikke bange for de helt store navne.

I weekenden sikrede skotten sig titlen som WBC-verdensmester, da han vandt forbundets ledige letsværvægtsbælte med en sejr over Joshua Buatsi.

Og den 29-årige brite sprutter nu af selvtillid, når snakken falder på en kommende modstander. Her er selveste bokselegenden Canelo Alvarez nævnt som en mulig modstander, hvis den mexicanske stjerne vælger at gå op i vægt – noget Canelos træner, Eddy Reynoso, for nylig har antydet kunne komme på tale.

Læs også: Bokselegende jagter revanche efter VM-triumf: “Vi vil elske at få den rematch”

En mulig kamp mod Canelo hilser Hutchinson mere end velkommen.

“Det er en kamp, jeg ville elske. Jeg ville tage imod ham med åbne arme,” siger Hutchinson til podcasten Sky Sports Toe2Toe.

Skotten gør dog klart, at han ikke bare vil nøjes med at dele ring med den mexicanske superstjerne – han vil slå ham.

“Han er en stor mester og har været fantastisk. Men hans tid er forbi, og jeg ville give Canelo en bokselektion,” lyder det selvsikkert.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.