Danmarks kampsportsunivers

Troest møder Temor i KB Hallen: Begge er på revanchejagt

Jonas Troest (th) ved indvejningen før sin debutkamp ved Airtox Dominance den 10. januar.

Jonas Troest har fået sin næste kamp på plads.

Den 6. juni skal den 30-årige Rumble Sports-profil møde norske Asad Temor ved Airtox Dominance 6.0 i KB Hallen.

Det blev offentliggjort tidligere i dag på Airtox Dominances sociale medier.

Begge kæmpere er på revanchejagt efter nederlag ved Airtox Dominance 5.0 i januar.

Troest blev dengang stoppet bare to sekunder før tid i tredje runde på TKO mod tyske Aria Azarnoosh.

Temor var i buret samme aften i et brag af en kamp mod ligeledes tyske Martin Horsch. Nordmanden havde ved flere lejligheder Horsch i store problemer, men tyskeren red stormen af og endte med at submitte Temor i tredje runde.

Mens det bliver Jonas Troests anden kamp for Airtox Dominance, er Asad Temor efterhånden et velkendt ansigt til Mark O. Madsens stævner.

Kampen mod Troest bliver således nordmandens femte kamp for Airtox Dominance. Det er foreløbigt bliver til sejre over Aleksandar Antonov og Mohamad Aljayyal – og nederlag til Rida Jawad og altså Martin Horsch.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.