Nedtællingen til Airtox Dominance 8.0 er for alvor ved at være forbi.
Her til eftermiddag blev den sidste officielle del af optakten så overstået, da amatørfighterne vejede ind i KB Hallen før aftenens event.
16 amatører var på vægten, og alle vejede ind under deres aftalte grænser, så alle otte kampe er nu endegyldigt på plads.
Læs også: Spilforslag: Burnell bliver ny Airtox Dominance-champ – og sådan vinder han kampen
Størst spænding har der i optakten været om, hvorvidt MMA-debuterende Nicki Mahler kunne klare den aftalte vægtgrænse på 100 kilo til sin kamp mod Mads Juul Andersen.
Renegade MMA-fighteren vejede ind først og ramte 94,2 kilo, mens Nicki Mahler også var overraskende langt fra de 100 kilo. Mahler vejede således blot 97,5 kilo og ramte dermed komfortabelt under grænsen.
Fighting.dk overværede dagens amatørindvejning og lægger senere i dag et billedgalleri op fra indvejningen.
Fra klokken 18.00 sidder vi også klar til at dække Airtox Dominance 8.0 direkte fra ringside.
Læs også: Fighting.dk liveblogger fra Airtox Dominance 8.0: Følg med direkte hele aftenen fra KB Hallen



