Anzor Ediev fra Københavnerklubben CSA har været en dominerende faktor på den danske MMA-scene det seneste årti.
Med en pletfri rekordliste på otte sejre i lige så mange amatørkampe, peger mange på Ediev som forhåndsfavoritten ved den kommende Fear Nothting Tournament, hvor CSA-letvægteren er en af i alt 16 kæmpere, der skal i aktion.
Læs også: Mark O. bekræfter: Ubesejret CSA-profil får plads i Fear Nothing Tournament
Og det er en opfattelse, som CSA’s headcoach, Carsten Ettrup, deler.
“Vi er meget selvsikre på Anzors chancer for at dominere turneringen – og vi glæder os i hvert fald stort,” indleder Ettrup, som sætter lidt ord på, hvor selvsikkerheden kommer fra.
“Anzor har trænet, siden han var helt lille, og da jeg mødte ham første gang omkring 2002, var han allerede sortbælte i judo. Da jeg fik ansvaret for CSAs MMA-kamphold i 2012, var Anzor med næsten fra begyndelsen. Han vandt DM i 2015 med en rekord på 5‑0, men kom desværre ud for et alvorligt uheld, der nær satte en stopper for hans sportslige karriere og holdt ham ude af al sport i mange år,” fortæller Carsten Ettrup.
Skulle være gået pro
Den tjetjensk-fødte Ediev kæmpede sig gradvist tilbage til buret, men han kom først for alvor i gang med karrieren i 2023. Trods den lange pause vandt Anzor Ediev fortsat sine kampe i overbevisende stil – blandt andet ved DFC 2.0 over Arte Suaves Rida Jawad, som også er en del af Fear Nothing Tournament.
Læs også: DFC-dansker skyder med skarpt efter modstander: “Rotte”
“Efter hans seneste kamp i DFC var den oprindelige plan, at han skulle gå pro, men så blev han på cykel påkørt af en bil, og det tog ham et halvt år at komme sig efter ulykken. Men nu er han tilbage – og det giver god mening med et aktivt efterår, hvor han kan dominere letvægtsturneringen, for derefter at gå pro,” fortæller Carsten Ettrup om den uheldige CSA-profil.
Ifølge Carsten Ettrup er Ediev overlegenhed så langt i karrieren både et resultatat er hans tjetjenske rødder – og det stærke træningsmiljø, københavnerklubben har.
“Tjetjenere elsker at bryde og har en virkelig stærk mentalitet, når de konkurrerer – hvilket matcher Anzors game perfekt, især med CSAs grappling og /wrestling-baserede top‑game. I CSA har vi en utrolig stærk MMA‑wrestling, og det er en fryd at se Anzor stå head‑to‑head med Søren Bak, Janus Olsen og Mikkel Hennings i daglig træning. Som coach er det ren highligt reel med vanvittige scrambles, kast og counters,” fortæller Ettrup og fortsætter:
“Fight IQ og mindset trænes dagligt gennem teknisk krævende træning med træningskammerater, der presser én mere end modstanderne.”
Anzor Ediev møder i sin førsterunde-kamp ved Fear Nothing Tournament svenske Valentino Kovac.



