Tidligere i dag blev det klart, at irske Cian Cowley forsvarer sin MMA GALLA-weltervægtstitel, når den danske MMA-promotion den 6. september lægger vejen forbi Brøndby Hallen.
Læs også: MMA GALLA bekræfter titelkamp i Brøndby Hallen
Hvem der bliver irerens modstander står endnu ikke klart.
Men står det til Arte Suave-kæmpere Abdullah Amer, så vil han meget meget gerne møde Cowley i en titelkamp.
“Jeg kalder ham ud og vil meget gerne kæmpe mod ham. Han er et stort navn, han har mange følgere på Instagram, han er Conor McGregors træningsmakker, og hans mål er det samme som mit – at komme i UFC,” lyder det fra Abdullah Amer.
Cian Cowley blev MMA GALLA-champ, da han efter en dominerende indsats stoppede Great Danes-kæmperen Simon Seiler tidligere på året.
“Jeg så godt den kamp, og jeg ved, at Simon Seiler er meget bedre end det. Jeg havde faktisk troet, at Simon ville tage den,” fortæller Abdullah Amer, der dog ikke så noget fra Cian Cowleys side, som han er skræmt over.
“Jeg ved, jeg har våbnerne til at vinde over ham. Jeg er bedre både i striking og grappling. Jeg har evnerne, så jeg kalder ham ikke bare ud. Jeg kalder ham selvsikkert ud,” lyder det fra Arte Suave-kæmperen, der kalder et match-up mod Cowley som drømmekamp.
“Hvis jeg kan vinde over ham, så er det en stort step på vej mod mit mål.”
Abdullah Amer har en enkelt pro-kamp på cv’et. Det var ved DFC 2.0 i januar måned, hvor Arte Suave-kæmperen pro-debuterede med en TKO-sejr i første omgang over Will Reilly.
I MMA GALLA har Amer tidligere brilleret ved at så bag årets finish i 2024 med et veltimet head-kick, der kunne have gjort selv Edson Barboza misundelig.
MMA GALLA i Brøndby Hallen finder sted den 6. september.