Danmarks MMA-univers

Aspinall langer ud efter Jones: Derfor vil han ikke møde mig

Tom Aspinall tror stadig på kampen mod Jon Jones. Foto: Imago.

Ser vi Jon Jones igen? Bliver det Tom Aspinall eller Alex Pereira, der skal stå overfor ham? Hvorfor vil Jon Jones ikke kæmpe mod manden, der allerede er champion i heavyweight? 

Der har være mange spørgsmål og spekulationer de seneste uger. Efter Jon Jones viste, hvorfor han er The Goat i MMA sidste lørdag, er spørgsmålene nu blevet endnu flere. Både Jon Jones og Dana White har givet deres ideer til, hvad den næste kamp om bæltet skal være. Men nu melder Tom Aspinall ind i kampen før kampen. 

Den 31-årige interim champion har sine helt egne grunde til, hvorfor det er svært at få Jon Jones ind i buret, hvis det ikke er Alex Pereira, der står over for ham. 

Jones vil ikke tage kampen af flere grunde. Aspinall er ikke god nok, han viser ikke respekt, han er ikke det værd. Grundene var mange, men der er én grund, som Tom Aspinall peger på, der lader til at være gå alles næse forbi. 

For lidt at studere af Aspinall
Man skal ikke se mange highlights fra Jon Jones for at vide, at han er en af de bedste nogensinde. Lige meget om det har været brydere, boksere eller kickboksere, så har han fundet en vej til sejr. Han studerer og kigger ned i sine modstanders vaner og tendenser. Det er ingen hemmelighed, at Jones bruger timer på at se sine modstanders kampe for at forberede sig. 

Men hvad gør man med en mand, som kun har set anden runde af en kamp én gang? Der ikke har vist noget som helst andet end at slå folk ud? Aspinall er blevet champion på at slå folk ud i første eller anden runde. Derfor er der ikke mere en et par minutters film, som modstanderne kan se, inden de står overfor ham. 

”Jeg ved, at Jon Jones baserer sin gameplan på, hvad han har set sine modstandere gøre i tidligere kampe. Han bruger timer på at studere sine modstandere, men det kan han ikke med mig. Jeg har omkring to minutters film og i de to minutter slår jeg bare folk ud”, siger Tom Aspinall i et interview med MMA-journalisten Ariel Helwani. 

Kampen lever ifølge Aspinall
Selvom Jon Jones har stået fat på, at han ikke vil have noget med Aspinall at gøre, så kan det ændre sig. 

Ifølge Aspinall har Dana White nemlig allerede givet ham stort håb om, at kampen mod Jon Jones vil blive til noget.  

”Jeg ved bare, at både Hunter og Dana har givet mig gode nyheder omkring kampen. Det kan helt sikkert blive til noget” sagde Tom Aspinall efter kampen mellem Stipe Miocic og Jon Jones lørdag aften. 

Om de to kommer til at kæmpe eller ej, er der ingen, der kan forudsige. En ting er dog helt sikkert. Nu går Jon Jones under jorden i noget tid og lader fans, Dana White, Tom Aspinall og alle os andre vente på, om vi får lov til at se The Goat i buret igen, eller om det var den sidste dans, han havde med Stipe Miocic. 

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler chefredaktør Jonas Alexander op på de vigtigste historier og kigger frem.