Jacob Bank er inde i sit livs periode.
Den danske supermellemvægter er fortsat ubesejret efter 20 professionelle kampe, og han har leveret et fabelagtigt 2026 med sejre over stærke navne som William Scull, Paulinus Ndjolonimu og senest Pawel August.
Læs også: Dansk dominans: Jacob Bank udklasserer ubesejret polak i Saudi-Arabien
Men på trods af den imponerende stime har vejen til en VM-kamp været fyldt med forhindringer.
Senest måtte danskeren se sig forbigået, da WBO gjorde den dopingdømte kasakhstaner Janibek Alimkhanuly til obligatorisk udfordrer til mesteren Hamzah Sheeraz – i stedet for netop Bank.
Men nu tyder noget på, at der alligevel kan være en stor nyhed på vej for den ubesejrede dansker. På sine sociale medier har Bank nemlig teaset for, at der er noget stort i vente.
Læs også: Jacob Bank forbigået af dopingdømt bokser: “Det sender et frygteligt signal”
“Big news coming,” skriver Jacob Bank kortfattet i et opslag.
Hvad nyheden præcist dækker over, står endnu ikke klart.
Men efter måneders snak om en potentiel VM-kamp – og Banks egen frustration over at være blevet forbigået – vil danske boksefans utvivlsomt håbe, at teaseren betyder, at en længe ventet VM-titelkamp endelig er på plads.
Skulle det være tilfældet, så er det den fjerde store danske VM-kamp på få måneder.
Både Dina Thorslund og Melissa Mortensen boksede sig i august til store VM-titler, mens Oliver Zaren i oktober bokser VM-kamp mod den forsvarende IBF- og IBO-verdensmester Osleys Iglesias.
Læs også: Dansk boksestjerne officielt klar til VM-kamp: “Største danske herrekamp i over 13 år”



