Danmarks MMA-univers

Bisping tror på Saint Denis: Latterligt voldelig og aggressiv 

Benoît Saint Denis får ros for sin utrolige vold af Michael Bisping. Foto: Benoît Saint Denis’ instagram.

Michael Bisping har bange anelser for fanfavoritten Renato Moicano forud for brasilianerens møde med Benoît Saint Denis i Paris på lørdag.

Lidt af den vold, Bisping er vild med. Video: UFC / Zuffa LLC.

Det gav den engelske UFC-ekspert udtryk for i en podcast med TNT Sports, hvor han også havde rosende ord til de franske MMA-fans.  

“Hver gang (UFC red.) har været i Paris, har tilskuerne været fænomenale. Kampene har været alletiders, men jeg siger jer: Atmosfæren har været elektrisk. Det bliver ikke anderledes denne gang, for i main eventet er det de franske special tropper, den latterligt voldelige og aggressive Benoît Saint Denis,” sagde Bisping. 

‘BSD’ debuterede i sin tid for UFC som weltervægter og tabte til Elizeu Zaleski. Straks efter drog han ned i letvægt og knuste fem modstandere på stribe, inden hans sejrsstime sluttede med et brag efter syv et halvt minuts episk drama mod Dustin Poirier ved UFC 299. 

“Manden var tæt på at halshugge og stoppe Dustin Poirier flere gange, men så kørte han træt og blev stoppet. Men ved i hvad? En stjerne blev født, for hvis du næsten gør det ved Dustin Poirier, så er der meget positivt at tage med. 

Bisping er ikke sikker på, om Renato Moicano er klar til det, der møder ham i byernes by på lørdag. 

“Ind kommer hans modstander Renato ‘Money’ Moicano, en mand der også stille og roligt er ved at bygge sig selv op og blive en stjerne i letvægt, hvilket ikke er let, når vægtklassen er så stjernespækket. Benoît Saint Denis kommer til at være ekstra voldelig, fordi han er i Paris. Han får de der tossede tilskuere til at gå fuldstændig amok. Selv om Renato Moicano er virkelig god, virkelig dygtig, har fremragende jiu-jitsu og er enormt selvsikker og god med næverne, så har han ingen idé om, hvad der venter ham. Han er fløjet ind på fjendtligt territorium,” siger Bisping.

Lørdagens hovedattraktion er første main event i UFC for Benoît Saint Denis og Renato Moicanos andet – men det første i fem år. 

Stævnet kan ses fra kl. 21.00 på Viaplay.

Del artiklen:

Måske du også vil være interesseret i:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler chefredaktør Jonas Alexander op på de vigtigste historier og kigger frem.