Danmarks kampsportsunivers

Boksefans må til lommerne: Her er prisen for at se Kessler-comeback

Mikkel Kessler får comeback den 28. november i Brøndby Hallen. ’Foto: Kessler – THE COMEBACK’

Den 28. november kan danske boksefans glæde sig til at Mikkel Kessler tilbage i ringen.

‘The Viking Warrior’ gør nemlig comeback efter 13 års fravær, når han i Brøndby Hallen møder amerikanske Bernard Joseph (12-4-1).

Læs også: Ingen YouTuber eller showkamp: Her er Mikkel Kesslers comeback-modstander

Det er Viaplay, der har rettighederne til at transmittere hele stævnet, der har fået navnet ‘Mikkel Kessler – The Comeback’, og nu har streamingtjenesten så oplyst, at stævnet bliver sendt som et såkaldt pay-per-view.

Og prisen kommer til at lyde på 599 kroner, oplyser Viaplay i et skriftligt svar til Ekstra Bladet.

Det er ikke første gang i år, at Viaplay sender et stort fight-event som pay-per-view. Tidligere på året fik streamingtjenesten heftig kritik for at udbyde UFC-stjernen Conor McGregors store comebackkamp mod Max Holloway til præcis samme pris på 599 kroner.

Læs også: En dyr fornøjelse: Så meget skal danske fightfans betale for at se McGregors comeback

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.