Danmarks MMA-univers

Caroline Møller tog sin første sejr i Skotland

Foto: Klosterskov Foto / MMA GALLA.

Hun kom til Grangemouth langt oppe i Højlandet med en rekordliste uden sejre, og var formentlig castet som et let bytte for den lokale fighter. Men Caroline Møller ville det anderledes.

Læs også: Caroline Møller på usædvanlig udebane: Sagde ja uden at kende modstanderen

Rumble-kæmperen tog nemlig amatørkarrierens første sejr i aftes ved Budo Fighting Championship 71 i vægtklassen 61 kg. Det fremgår af en Instagram-story fra Caroline Møller selv.

På videoen ses hun sikre en submissionsejr, på hvad der kunne ligne et stående d’arce choke, som fik den lokale modstander Ana Rotmistrovsky fra Submission Factory til at tappe.

Dermed kunne Caroline Møller altså for første gang strække armene i vejret i MMA-buret. Hendes rekordliste hedder nu 1-4 efter halvandet år som MMA-fighter.

Vil du opdateres på Fighting.dks nye udgivelser? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev eller gå ind på vores InstagramFacebook eller Youtube.

Del artiklen:

Måske du også vil være interesseret i:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler chefredaktør Jonas Alexander op på de vigtigste historier og kigger frem.