Der var lagt op til et spændende comeback ved MMA GALLA i Brøndby Hallen, når Sanel Kahrimanovic efter halvandet års pause skulle have mødt den ubesejrede svensker Zabih Ahmadi.
Læs også: Efter vild debut-knockout: Rumble Sports-kæmper går comeback i Brøndby
Men desværre for Rumble Sports-kæmperen så bliver kampen ikke til noget.
Sanel Kahrimanovic er nemlig blevet skadet og må derfra trække sig fra opgøret.
Det oplyser MMA GALLA over for Fighting.dk.
Sanel Kahrimanovic har kun en enkelt kamp som amatør på CV’et, men det var ikke en debut som de fleste, den 26-årige københavnske kæmper fik.
Læs også: Dansk debutant-clash til MMA GALLA i Brøndby Hallen
Da Kahrimanovic debuterede ved MMA GALLA i Glostrup sidste forår tog det ham mindre end et halvt minut at stoppe sin ellers ubesejrede svenske modstander Shahram Haidar med et veltimet highkick, der helt fortjent sikrede ham både aftenens Knockout of the Night-bonus – og en nominering til Knockout of the Year.
Det får han altså nu desværre ikke mulighed for at gentage i Brøndby Hallen, hvor MMA GALLA vol. 26 løber af stablen den 6 september.




