Den danske pro-fighter Joakim Jankovic var mildt sagt skuffet, da hans planlagte kamp ved Airtox Dominance FC tidligere på året blev aflyst.
Først blev den 34-årige danskers oprindelige modstander skadet – og efterfølgende troppede hans short notice-modstander op i KB Hallen alt for tung og med en alternativ tilgang til at cutte vægt.
Resultatet blev en aflyst kamp.
Læs også: Bekræfter aflyst kamp: “Respektløshed fortjener ikke en kamp mod mig”
Joakim Jankovic er dog mere end end almindeligt klar, hvis muligheden for at skulle kæmpe i KB Hallen skulle opstå igen.
“Jeg håber helt vildt at komme i buret hos ADFC. Udover at jeg selv blev skuffet sidst, så var der også rigtig mange, som blev skuffet over ikke at se mig derinde,” fortæller Joakim Jankovic.
Mark O. Madsen har tidligere over for Fighting.dk fortalt, at han har som erklæret mål at finde den helt rigtige modstander til Jankovic til et af de kommende ADFC-stævner.
Læs også: Mark O. jagter kamp til dansk pro: “Danske fightfans fortjener at se ham”
Samtidig kaldte han Jankovic for en undervurderet kæmper, som “danske fightfans fortjener at se”.
Beæret over rosende ord
De ord gør indtryk på Joakim Jakkovic.
“Jeg er beæret over at blive nævnt så positiv af Mark. Jeg har stor respekt for ham, og alt det han gør for sporten i Danmark, fortæller den danske pro-fighter.
Hvis Jankovic kommer i buret til et ADFC-event engang, så tør han godt love tilskuerne valuta for pengene.
“Jeg ser mig selv som en ret underholdende kæmper, da jeg som regel helst vil holde kampen stående eller i det mindste være i en position hvor man kan slå. Det der med at holde sin modstander nede eller hardcore gå efter lås, det er der sgu ikke nogen som gider se på,” lyder det bramfrit fra Joakim Jankovoc.
Danskeren er tidligere i år rykket til Burnell MMA & BJJ i Søborg, hvorfra han træner fast. Jankovic er tidligere dansk mester og har også repræsenteret Danmark ved VM.
Er blevet hårdt matchet
Danskeren har en lang karriere bag sig, og har kæmpet som amatør siden 2014. I 2019 gik han pro og har ifølge Tapology kæmpet fem pro-kampe med tre sejre og to nederlag som resultat.
“Når jeg ser tilbage på mange af mine kampe, vil jeg mene jeg er blevet matchet hårdt i næsten alle mine kampe. Og så giver jeg altid givet tilskuerne noget for pengene. Jeg er fuldstændig bedøvende med hvem du er, vil du møde mig i buret, så er jeg klar til at smække dig,” lyder det fra Joakim Jankovic, der kæmper i weltervægt (op til 77,1 kilo, red.).
Næste gang den danske fighter får chancen for at kæmpe et nummereret kort i ADFC-regi, er den den 20. september, når ADFC 4.0 løber af stablen i KB Hallen.



