Danmarks kampsportsunivers

Dansk underdog: Ingen bookmakere har Thorslund som favorit før VM-braget

Dina Thorslund på vej mod sejren i sin comebackkamp ved Primetime Fight Night vol. 8. Foto: Henrik Olesen

Natten til søndag skal Dina Thorslund i karrierens største kamp, når den ubesejrede danske boksedronning i Orlando møder australske Cherneka Johnson i en direkte duel om hele fire VM-bælter.

Læs også: Skal du se VM-braget? Sådan kan du følge Dina Thorslund store titelkamp

Og for første gang i karrieren går danskeren ind til en kamp som underdog. Kigger man på tværs af de internationale bookmakere, er der nemlig ikke én eneste, der har Thorslund som favorit.

Men det er tæt. Et gennemsnit af de tilgængelige odds giver Johnson omkring 53 procents chance for sejr mod Thorslunds knap 47 procent.

Hos Fighting.dks faste samarbejdspartner Expekt står en sejr til Johnson i øjeblikket i odds 1,90, mens en Thorslund-triumf giver 2,08. En uafgjort kamp honoreres med hele odds 14,00.

Læs også: Se billederne: Dina Thorslund vejet ind og klar til kæmpe VM-brag

Og der er god grund til at tro på danskeren trods underdog-rollen. Thorslund er ubesejret gennem hele sin professionelle karriere med 24 sejre i 24 kampe, mens Johnson har måttet se sig slået i to af sine 21 kampe.

Danskeren var desuden selv indehaver af flere af de VM-bælter, der nu er på spil, indtil en graviditet tvang hende til at opgive dem.

Dina Thorslund møder Cherneka Johnson natten til søndag den 9. august dansk tid i Orlando, Florida.

Annonce | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.