Danmarks kampsportsunivers

Danskerbrag aflyst – MMA GALLA henter tysk erstatning ind

Billede fra et tidligere MMA GALLA-event.

MMA GALLA vol. 29 i Kolding bliver uden det danske brag mellem Amin Ebiev og Alter Erson Er.

Det er Alter Erson Er, som desværre har måttet trække sig fra opgøret mod den lokale Fight Team Kolding-fighter, da den nykårede sølvvinder fra de nordiske mesterskaber er blevet ramt af sygdom.

Læs også: Alter Erson Er kæmper sig i NM-finalen med overbevisende sejr

Ebiev kommer imidlertid stadig i kamp, for MMA GALLA har allerede hentet en erstatning ind.

I stedet møder Kolding-kæmperen den tyske Kristian Böhmert fra Berserkers Team Nordenstedt.

Böhmert kommer til Kolding med fire kampe på CV’et – han har to sejre og to nederlag.

Amin Ebiev derimod har tre sejre i tre kampe som amatør.

Kampen bliver en catchweight-kamp op til 72 kilo – to kilo mere end i letvægt, som Amin Ebiev oprindeligt skulle have kæmpet i.

Læs også: Fighting.dk erfarer: Frederik Strauss melder fra til MMA GALLA-titelkamp

MMA GALLA vol. 29 finder sted om præcis en uge, når den danske MMA-promotion for første gang besøger Kolding.

Aftenens main event er et opgør mellem den franske weltervægtschamp Emmanuel Binyet og den tidligere mester Simon Seiler fra Great Danes Fight Club.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.