Danmarks kampsportsunivers

Datoen er på plads: Shahriari pro-debuterer i Guldboxen

Det skulle have været lørdag aften, at Emil Shahriari fik sin første kamp i et MMA-bur som professionel.

Men en mindre skade i den ene hånd holdt den underholdende dansker med tilnavnet ‘Bambam’ væk fra spotlightet i KB Hallen.

Læs også: Skadet Shahriari om udsat pro-debut: “Vil gerne være 100 procent klar”

Men nu skulle det stå klart, at Emil Shahriari ikke skal vente længe, før han kan smide benskinnerne og iføre sig de noget tyndere hansker. Hans professionelle MMA-debut bliver nemlig i stedet den 1. november i Guldboxen i Nykøbing Falster.

Her løber Airtox Dominance Academy 2.0 af stablen, og Academy-stævnet er Emil Shahriari i høj grad bekendt med.

Læs også: Mark O. efter dominerende ‘Bambam’-sejr: “Godt jeg allerede har hans underskrift”

Danskeren med de iranske rødder var nemlig en af de mange profiler i aktion, da premierestævnet af AD Academy blev afviklet den 30. august.

Dengang besejrede Emil Shahriari Arte Suaves Najib Dawlatnazar på point efter en overbevisende præstation.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.