Danmarks kampsportsunivers

Efter kæmpe VM-triumf: Nu bliver Dina Thorslund hyldet på rådhuset

Dina Thorslund på vej i ringen til VM-braget mod Cherneka Johnson. Foto: Henrik Olesen

Søndag vandt Dina Thorslund i overbevisende stil sin VM-kamp, da hun udboksede Cherneka Johnson og samlede alle fire VM-bælter.

Det fik efterfølgende de sociale medier til at strømme over med ros, og danske boksefans krævede en fejring og balkontur på Københavns Rådhus – ligesom fx Jonas Vingegaard tidligere har fået.

Det får hun så nu – bare et andet sted.

Læs også: Danske boksefans kræver Thorslund hyldet på rådhuset: “Danmarks bedste atlet”

Til Ekstra Bladet fortæller Thorslund, at det er hendes egen hjemby, der nu inviterer til fejring.

“Jeg er lige blevet ringet op af rådhuskontoret i Holstebro, og jeg er blevet inviteret til fejring på tirsdag. Jeg ved ikke helt, hvad det indebærer endnu, men jeg glæder mig,” siger Thorslund til Ekstra Bladet.

Selvom det altså bliver Holstebro og ikke København, der lægger rådhus til, får den nykårede ubestridte verdensmester alligevel den hyldest, som fansene efterlyste.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.