Opdateret tirsdag aften:
Efter denne artikel blev publiceret er Louis Thastums modstander ved Airtox Dominance 4.0 blevet offentliggjort, og CSA-kæmperen får en dansk modstander i form af Benjamin Solevad fra Buddha Fight Academy i Herlev.
Oprindelig artikel:
Der var ikke meget tvivl om, hvem der leverede aftenens mest spektakulære knockout ved ADFC Academy 1.0 i Guldboxen forrige lørdag.
Den stod CSA-kæmperen Louis Thastum, da han med en klokkeren venstre sendte Renegade MMA’s Otto Hauxner Enochsen i drømmeland.
Læs også: Stor reportage fra ADFC Academy: Flere danskere med vilde knockouts
Nu får Louis Thastum så chancen for at levere en ny stærk præstation, når han blot tre uger efter ADFC Academy-stævnet skal i buret igen. Denne gang ved ADFC 4.0 i KB Hallen den 20. september, hvor Thastum nu er bekræftet som deltager.
Hvem CSA-fighteren skal stå over for, er endnu ikke offentliggjort.
Men Thastum har i den grad noget at forsvare i KB Hallen. Ser man på de i alt fire stævner, Mark O. Madsens promotion har afviklet, så har der været en CSA-kæmper involveret i ti af dem – og det har givet ti sejre.
Blandt andet til profiler som Kasper Hansen, Jon Stadil Palm og main eventer ved seneste ADFC, Janus Olsen.




