Danmarks kampsportsunivers

Elite Fight League er tilbage: Masser af titler på spil i Taastrup

Fra et tidligere EFL-event.

Der venter en stor aften for dansk kampsport, når Elite Fight League lørdag afvikler EFL 5 i Taastrup Idrætscenter.

Stævnet byder nemlig på et sandt overflødighedshorn af titelkampe. I alt skal der kæmpes om hele seks bælter – både nationale og internationale – fordelt på muay thai og K1.

I aftenens main event skal stortalentet Luca Coker forsvare æren, når han møder thailandske Sarayut Chaopa om WBC Pro Scandinavian-titlen. Blandt de øvrige store titelkampe møder Farhan Nuur den rutinerede Dawda Corr om WBC Pro National-titlen, ligesom der skal findes endnu en WBC Pro Scandinavian-mester. Dertil kommer en række nationale mesterskaber på spil, blandt andet en dansk titelkamp i muay thai, hvor Marcus Martinsen og Mahir Uslu mødes.

Men titelkampene er langt fra de eneste spændende på kortet, der også byder på en stribe spændende profiler, heriblandt Malik Diakite og Mathias Usuwiel, der begge er i aktion på aftenens main card.

Herunder finder du hele fightcardet til EFL 5.

Undercard

  • K1, letvægt (-60 kg): Ramon Singh vs. Dominic Broman
  • K1, mellemvægt (-70 kg): Otto Alajdi Neitzel vs. Villads Heinecke
  • Muay thai, sværvægt (+100 kg): Theo Eir-Hansen vs. Elliott Skog
  • K1, mellemvægt (-71 kg) – ISKA National Title: Emanuel Lindegaard vs. Patrick Andersen
  • Muay thai, superletvægt (-63,5 kg) – ISKA National Title: Malek Zein vs. Tais Jensen
  • Muay thai, superletvægt (-63,5 kg) – DCKF National Title: Marcus Martinsen vs. Mahir Uslu

Main card

  • Muay thai, supermellemvægt (-75 kg): Mathias Usuwiel vs. Kristoffer Modig
  • Muay thai, weltervægt (-67 kg): Ali Ahmed vs. Noah Zarrimann
  • Muay thai, letvægt (-61,2 kg) – WBC Pro Scandinavian Title: Mowgliie Duissara vs. Daniiar Andersson
  • K1, catchweight (-78 kg): Malik Diakite vs. Ivas Vaitekunas
  • Muay thai, supermellemvægt (-76,2 kg) – WBC Pro National Title: Farhan Nuur vs. Dawda Corr
  • Muay thai, superletvægt (-63,5 kg) – WBC Pro Scandinavian Title: Luca Coker vs. Sarayut Chaopa
Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.