Danmarks kampsportsunivers

Fighting.dk erfarer: Danskerbrag ved Airtox Dominance i fare for aflysning

Airtox Dominance Academy-kampen mellem Louis Thastum og Bastian Balch hænger i en tynd tråd og risikerer at blive aflyst i sidste øjeblik.

Det erfarer Fighting.dk.

Alle artikler om ADFC Academy 2.0 er sponsoreret af Pluto TV – hjemsted for livestreaming af dansk MMA.

Du kan streame stævnet direkte på Pluto TV lørdag den 1. november fra klokken 20.45.

Pluto TV har ingen indflydelse på artiklens indhold.

Kampen har ellers været en af de mest imødesete amatørkampe ved stævnet. Ikke mindst fordi den kom i stand, da MMA-debutanten Bastian Balch fra Nykøbing Falster MMA kaldte brandvarme Louis Thastum (3-0) ud – selvom CSA-profilen har vundet to overbevisende knockout-sejre i sine to seneste kampe under Airtox Dominance-fanerne.

Tidligere i sin karriere har Louis Thastum også kæmpet – og vundet – ved Esbjerg Fight Night 4.0 i februar måned.

Læs også: Thastums sult imponerer CSA-coach: “Han vil ikke blot vinde – han vil dominere”

Bastian Balch er dog ifølge vores oplysninger blevet ramt af en betændelsestilstand, som formentlig betyder, at lægen lørdag formiddag ikke kan cleare den lokale MMA-fighter til kamp.

Skulle kampen blive aflyst, skal Mark O. Madsen ud i en decideret feberredning for at sikre en ny modstander til Louis Thastum.

For to dage siden lykkedes det dog for AD-præsidenten at finde en ny modstander til Abd Rahman Ismaili, da Mark O. fik hentet tyske Omar Hajkasem ind som erstatning for norske Hans Kristian Løkvoll.

Læs mere om den historie her.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.