Det pibler frem med navne og kampe til MMA GALLAs første event i Brøndby Hallen 1. marts, hvor store dele af kortet er ved at være på plads.
I går blev CSA’s Louis Thastum offentliggjort. Thastum vandt sin amatørdebut i december mod rumænske Darius Nica ved FG Fight Night i Sønderborg. I Brøndby skal han op mod ukrainske Hiorhii Dudka, der holder til i samme italienske gym, som Janus Olsens modstander Andrian Murug.
Læs også: Ny MMA GALLA-titel officiel: Skov Strauss møder KO-specialist i Brøndby
Den kamp blev fulgt op med kortets første kvindekamp i dag. Ubesejrede Sonja Skjøtt vender retur til buret for første gang siden november 2023. Sonja Skjøtt kommer fra Renegade MMA og har tegnet sig for to sejre som amatør – begge over Caroline Møller fra Rumble.
Skjøtts modstander bliver norske Ieva Kupca (1-0). De to var også sat op mod hinanden i maj, da MMA GALLA var i Aalborg, men dengang blev kampen aflyst.
Læs også: Glissman skriver med storsatsende amerikanere
Flere navne til Victory Tournament
Tirsdagen bød også på et nyt navn til den nylancerede Victory Tournament i form af svenske Jonathan Lexen (3-3). Han fik i dag selskab af sin landsmand Saikhan Sulimanov, der med en rekordliste på 9-2 foreløbig er den kampe med flest sejre, ligesom kun August Jacobsson (7-4) af de foreløbigt annoncerede kæmpere har ligeså mange kampe.
Læs også: Dansk superfinale kan blive en realitet
Nu mangler der kun et enkelt navn i gryden, inden der kan sættes kvartfinaler sammen. De fire match-ups vil blive offentliggjort på fredag.
Med de nyeste tilføjelser ser kortet i Brøndby sådan her ud:
Pro-kampe:
Frederik Skov Strauss vs. Edoardo Caiazza – MMA GALLA-titelkamp i fjervægt
Janus Olsen vs. Andrian Murug – weltervægt
Jonas Troest vs. Zemaray Afzali – fjervægt
Oliver Vorm vs. Rene Santos – letvægt
Oskar Lang vs. Luan Jashari Frantzen
Mikkel Hennings vs. TBA
Amatør-kampe:
Fouad Sandbeck vs. Pawel Lis (Tyskland)
Sonja Skjøtt vs. Ieva Kupca (Norge)
Louis Thastum vs. Hiorhii Dudka (Ukraine)
Fire kvartfinaler i Victory Tournament