Danmarks kampsportsunivers

Første dansker skal i ilden: Oliver Petersen møder stærk polak ved VM i MMA

Oliver Petersen må forlade VM i MMA i Tblisi efter et tæt nederlag på point i anden runde.

Verdensmesterskaber i MMA starter for alvor i dag, og allerede tidligt på dagen har vi den første af de i alt fem danskere i aktion.

Det er stortalentet Oliver Petersen, der iklæder sig de rød-hvide farver og tørner ud for landsholdet, når han møder Paweł Smolnik fra Polen i 1. runde.

Læs også: Stor tiltro til Oliver Petersen før VM: “Spændt på at se ham i en forbedret udgave”

Og det bliver formentlig ikke nogen nem opgave for Oliver Petersen. Smolnik står ifølge Tapology noteret for seks amatørkampe, som har givet fem sejre og blot et enkelt nederlag.

Kampen er en af de første på programmet ved VM i MMA, da Petersen og Smolnik efter planen går i buret allerede 10.48 her til formiddag.

Oliver Petersen stiller op i letvægtsklassen op til 70,3 kilo, hvor i alt 32 fightere er til start. Det betyder, at en kommende verdensmester skal vinde fire kampe i træk for at gå hele vejen og nappe VM-guldet.

Oliver Petersen er den eneste danske landsholds-repræsentant, der skal i buret på førstedagen.

Læs også: Dansk europamester jagter VM-medalje: “Hun har evnerne til at gå hele vejen”

Både Thor Iversen, Cecilie Kølle og Mathis Langesen skal kæmpe deres første kamp i morgen onsdag, mens den forsvarende europamester Caroline Møller har sin første kamp på torsdag.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.