Danmarks MMA-univers

Her er resultaterne fra Low Key MMA i Odense

Low Key MMA blev en stor succes med i alt syv kampe og god stemning. Foto: Great Danes Fight Club

Great Danes Fight Club bød i søndags endnu engang en række amatørkæmpere velkommen til klubbens Low Key MMA-stævnekoncept.

Klubben beskriver selv stævnerne som “først og fremmest en udbytterig dag for landets helt nye kæmpere, hvor de kan erhverve sig erfaring i dagslys, uden spotlys, kamera og indgangsmusik.”

Altså en anderledes type MMA-event for kæmpere, der er på et meget tidligt stadie i deres karriere.

At dømme ud fra de videoer og billeder, der har set dagens lys på sociale medier, så mangler de deltagende klubber og kæmpere dog ikke ligefrem kamplyst, ligesom der også var godt med både mere og mindre kendte kæmpere ringside.

I alt syv kampe var blevet linet up – to flere end ved årets første Low Key-stævne tilbage i februar – og resultaterne kan ses her.

  • Kamp 1: Adam Kronborg (Great Danes FC) besejrer Lucas (Aalborg Martial Arts) – C-class
  • Kamp 2: Jonas Albertsen (Aalborg Martial Arts) besejrer Viktor Kronstedt (Great Danes FC) – C-class
  • Kamp 3: Karl Abrahamsson (Rumble Sports) besejrer Mads Andreasen (Yo In Kan) – Junior
  • Kamp 4: Gergely Bencz (Great Danes FC) besejrer Tito Ah (Frederikshavn MMA) – C-class
  • Kamp 5: Elias Thorup (Aalborg Martial Arts) besejrer Thomas Jensen (Rumble Sports) – C-class
  • Kamp 6: Enrico Manfron (SIAM) besejrer Ramez Hotelt (Great Danes FC) – B-class
  • Kamp 7: Benjamin Pinar (Great Danes FC) besejrer Andrii Tsyhykal (Aalborg Martial Arts) – B-class

Næste omgang Low Key MMA i Odense finder sted den 15. juni.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler chefredaktør Jonas Alexander op på de vigtigste historier og kigger frem.