I denne weekend kan man for første gang se MMA direkte på Netflix.
Det sker lørdag aften, når Jake Pauls Most Valuable Promotions (MVP) sender et historisk fightcard fra Intuit Dome i Los Angeles – med ikke én, men tre store comebackkampe som omdrejningspunkt.
Øverst på kortet er 39-årige Ronda Rousey, der vender tilbage til MMA-buret for første gang siden 2016. Hun møder den fire år ældre Gina Carano, der i 00’erne var en af pionererne inden for kvindelig MMA.
Rousey var den første kvinde til at kæmpe i UFC og forsvarede sit bantamvægtsbælte seks gange i træk, inden hun led sit første nederlag i karrieren. Carano var den største stjerne i kvinde-MMA, inden Rousey stjal rampelyset.
I 2009 headlinede hun og Cris Cyborg som de første kvinder et stort MMA-stævne i Strikeforce — men Carano tabte kampen og trak sig derefter tilbage fra sporten. Det betyder, at hendes eneste nederlag i karrieren tilmed er hendes hidtil seneste kamp. Dermed har Carano været i buret i 17 år.
Kampen foregår i fjervægt (op til 145 pund) og er sat til fem runder.
Netflix har haft stor succes med at transmittere kampsport på det seneste — showkampen mellem Jake Paul og Mike Tyson tiltrak millioner af seere verden over. For fem uger siden sendte Netflix også Tyson Furys comeback mod Arslanbek Makhmudov i London.
Nu er turen kommet til MMA.
Ngannou og Diaz på kortet
Udover Rousey vs. Carano byder main card på to andre store navne.
Francis Ngannou er tilbage i MMA-buret. Den tidligere UFC-sværvægtschamp skiftede til boksning, men vandt siden PFL-titlen og er nu klar til at møde brasilianske Philipe Lins. Nate Diaz — en af UFC’s mest elskede figurer — møder den eksplosive Mike ‘Platinum’ Perry i weltervægt.
Main card begynder dansk tid klokken 03.00 natten til søndag. Prelims starter ved midnat dansk tid og kan ses gratis på Youtube.
Se hele fightcardet her:


