Opdateret 21.04
Jacob Bank har været i ringen, og det blev en total dansk magtdemonstration.
Læs mere om kampen, der endte med en sikker dansk sejr, herunder:
Dansk dominans: Jacob Bank udklasserer ubesejret polak i Saudi-Arabien
Opdateret 19.38
Nishat Dev besejrer Cesar Diaz på knockout allerede i første runde, og dermed er Jacob Bank vs. Pawel August næste kamp på fightcardet i Jeddah, Saudi-Arabien.
Opdateret 19.25
Den sidste kamp inden Jacob Bank vs. Pawel August er nu i gang. Det er Cesar Diaz vs. Nishant Dev, der er første kamp på main card.
Dermed kan den nemt blive omkring 20.00, hvis ikke lidt senere, før Jacob Bank går i ringen i Jeddah i Saudi Arabien.
Oprindelig artikel
Der er ikke længe til, at Jacob Bank skal i aktion på karrierens hidtil største scene.
Lørdag aften går den ubesejrede Kolding-bokser nemlig i ringen ved kæmpestævnet ‘The Comeback’ i Jeddah Superdome i Saudi-Arabien, hvor han møder polske Pawel August. I alt er der 13 kampe på programmet.
Men hvornår går Banks kamp så i gang? Vi giver dig overblikket her.
Danskeren bokser aftenens første kamp på hovedkortet, og Bank forventes at gå sin ringwalk mellem klokken 19.30-19-45.
Sådan er tidsplanen (dansk tid):
- Kl. 19.30-19.45: Jacob Bank vs. Pawel August – aftenens første kamp på hovedkortet
- Ca. kl. 22.30: Hamzah Sheeraz vs. Simon Zachenhuber – kampen om WBO-verdensmesterskabet i supermellemvægt. Netop den kamp er særligt interessant for Bank, der med en sejr i aften kan komme i spil til en fremtidig VM-titelkamp i samme vægtklasse
- Ca. kl. 23.45: Anthony Joshua vs. Kristian Prenga – aftenens hovedkamp, hvor de to sværvægteres ringwalk ventes omkring det tidspunkt
Da Banks kamp åbner hovedkortet, bør der ikke være den helt store risiko for, at tidspunktet rykker sig nævneværdigt. Til gengæld er de øvrige tidspunkter yderst vejledende og afhænger af, hvordan aftenens kampe udvikler sig.



