Danmarks kampsportsunivers

Hylder Johnny Walker efter ny KO-triumf: “Han bliver et problem i sværvægt”

Johnny Walker tog sin anden sværvægtssejr i træk i nat. Foto: UFC

Johnny Walker fortsætter med at imponere, efter at han er rykket op i vægt og nu tørner ud som sværvægter.

Brasilianeren vandt natten til søndag dansk tid sin anden kamp i træk på knockout i MMA-sportens tungeste vægtklasse, og det skete på dramatisk vis i aftenens main event ved UFC Fight Night i Meta APEX i Las Vegas.

Læs også: Sværvægtsbrag topper kortet: Her er alle kampene ved UFC Fight Night

I hovedkampen stod Walker over for den rangerede dominikaner Waldo Cortes-Acosta, der lignede en mand på vej mod sejren efter at have domineret de første to runder.

Men i tredje omgang vendte det hele.

Walker landede ud af ingenting en klokkeren træffer, der rystede Acosta. Dominikanere blev derefter jagtet gennem buret og sendt i gulvet med et brag af et slag, og kort efter vinkede kampleder Jason Herzog kampen af, og så kunne Walker notere sig en TKO-sejr efter 2:27 af tredje omgang.

Afslutningen fik straks en stribe fightere til tasterne. Blandt dem var den tidligere weltervægtsmester Belal Muhammad, der ikke var i tvivl om, at Walker bliver en farlig mand i sin nye vægtklasse.

“Hans uforudsigelighed og atletiske stil bliver et problem i sværvægt,” skrev Muhammad på det sociale medie X.

Også UFC-letvægteren Terrance McKinney var imponeret over afslutningen.

“Ud af ingenting. Uforudsigelig,” lød det fra McKinney, mens den tidligere UFC-fighter Alan Jouban nøjedes med et kort: “Forvent det uventede.”

Sejren betyder, at Walker nu har to knockoutsejre i træk, efter at han i oktober debuterede som sværvægter med en bemærkelsesværdig knockoutsejr over Mick Parkin.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.