Danmarks kampsportsunivers

Hypet debutant klar igen: Abou-Arab bokser ved Kesslers comebackstævne

Abdallah Abou-Arab tog en flot sejr over Maher Khatib i sin professionelle debutkamp. Foto: Henrik Olesen/Primetime Boxing

Den stærkt hypede danske bokser Abdallah Abou-Arab er klar til at vise nye prøver på sit talent.

Abou-Arab er nemlig blandt navnene på undercardet, når Mikkel Kessler gør sit store comeback i Brøndby Hallen den 28. november.

Det blev annonceret tidligere i dag.

Den unge dansker fik en flyvende start på karrieren, da han for en måned siden imponerede stort i sin professionelle debut ved Primetime Fight Night 10 i Odense.

Læs også: Debutanten stjal showet: Abou-Arab vandt vildt dansk boksebrag mod Khatib

Her stod Abou-Arab over for stærke Maher Khatib i det, der blev aftenens absolutte højdepunkt – en intens og medrivende affære, som den debuterende Abou-Arab trak sejren hjem i på en tæt split decision.

Nu venter så næste kapitel for det danske stortalent, når han træder i ringen ved Kesslers stort anlagte comebackstævne.

Stævnet, der er døbt ‘The Comeback’, har naturligvis Mikkel Kessler i hovedrollen. Den danske bokselegende vender for første gang tilbage i ringen i 13 år, når han møder amerikanske Bernard Joseph i Brøndby Hallen. Aftenen sendes på pay-per-view via Viaplay.

Læs også: Ingen YouTuber eller showkamp: Her er Mikkel Kesslers comeback-modstander

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.