Danmarks kampsportsunivers

Intense face-offs og misset vægt: Sådan gik indvejningen til MMA GALLA vol. 26

Indvejningen til MMA GALLA forløb stort set uden dramatik.

I hvert fald i langt hovedparten af den halv times tid, indvejningen tog.

De føste 11 af 12 professionelle fightere klarede vægt – kun den svenske titeludfordrer Zoran Milic vejerede for tungt ind.

Helt præcist halvandet kilo, som svenskeren i skrivende stund forsøger at smide.

Læs også: Promanees svenske titelmodstander misser vægt

Fighting.dk var til stede på Glostrup Park Hotel, hvor indvejningen fandt sted og har herunder samlet et række pletskud fra indvejningen.

Se dem herunder .

Både norske Shambk Kullura (med ryggen til) og Patrick Sandager vejede ind på præcist 77,2 kilo forud for deres kamp i morgen, som bliver danskerens pro-debut.

Irske Lewis Byrne og norske Hussein Abbas-Zade ramte begge 66,3 i deres indbyrdes opgør.

Med en vægt på 119,8 kilo var Great Danes-kæmperen Jakob Dyrup tungeste mand på vægten i dag. Den danske sværvægter møder i morgen tyske Oskar Faust, der ramte 104,2 kilo.

Arte Suaves Oskar Lang og franske Dimitry Solimies stod for indvejningens klart mest intense faceoff. Danskeren vejede ind på 66.2 kilo, mens Solimies ramte 65,8 og så en anelse drænet ud på vægten.

Den forsvarende weltervægtschamp Cian Cowley (th) vejede ind på 77,3 kilo, mens den franske udfordrer Emmanuel Binyet vejede 76,9 kilo.

Mack Promanee ramte vægten lige i røven – 56,7 kilo – og er ifølge eget udsagn i sit livs form efter en forrygende camp.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.