Danmarks kampsportsunivers

It’s Fight Week: Lørdag venter MMA GALLA-titelkamp og vigtig Dalby-kamp i UFC

Nicolas Dalby, tv, og Frederik Strauss er to af hovedpersonerne på en vild dansk MMA-weekend.

Det er en særdeles spændende uge i dansk MMA, vi har taget hul på.

I den hjemlige andedam afvikler MMA GALLA lørdag aften sit sidste store 2025-stævne, når Sydbank Arena i Odense danner ramme om MMA GALLA vol. 28.

Alle artikler om MMA GALLA vol. 28 er sponsoreret af Expekt – eksklusive odds på dansk MMA.

Se odds og spil med hos Expekt.

Expekt har ikke haft indflydelse på artiklens indhold.

18+ | stopspillet.dk | regler og vilkår gælder | Selvudelukkelse: Rofus.nu

Det er et fightcard, hvor de lokale kæmpere fra Great Danes Fight Club i den grad har fået lov til at kæmpe på hjemmebane. Odense-klubben stiller med et hav af profiler i form af Simon Seiler, Jakob Dyrup, Rick Gangia, Sigurd Rømer, Esben Lychau, Elvis Ibraim og Lucas Jest.

Og så er MMA GALLA vol. 28 også stævnet, hvor Mathilde Tegllund fra Renegade MMA endelig får debut som professionel MMA-kæmper.

Læs også: Pro-debutanten Tegllund om benhård optakt: “Jeg får en del på hovedet”

Main event i Odense er den danske Arte Suave-pro Frederik Strauss, der forsvarer sit featherweight-bælte for første gang.

Strauss møder den rutinerede spanier Miguel Haro, som tidligere i sin karriere har mødt – og tabt til – den engelske UFC-stjerne, Paddy Pimblett.

Læs også: Spansk Pimblett-modstander afløser skadet tysker: Møder Strauss i MMA GALLA-titelkamp

Og apropos UFC så skal vi endelig også have dansk stjernestøv over weekendens UFC-event, der headlines af Arman Tsarukyan og Dan Hooker og finder sted i ABHA Arena i Qatar.

Her skal Nicolas Dalby nemlig i kamp, når den danske UFC-veteran, der i dag runder 42 år, står over for den stærkt hypede UFC-debutant Saygid Izagakhmaev.

Læs også: Dalby har ny UFC-kamp på plads: Kæmper mod Khabibs protege om fem uger

Faktisk skulle weekenden også have budt på en yderst interessant dansk pro-debut, da Arte Suaves Suren Jaf var booket til en Cage Warriors-kamp mod Brendan Guest i letsværvægt.

Dansk-kurderen er dog desværre blevet knæskadet og kommer derfor ikke i kamp i Manchester lørdag aften.

Læs den historie her.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.