Danmarks kampsportsunivers

It’s Fight Week: MMA GALLA rammer Brøndby med titelkamp og toptalenter

Foto: Klosterskov Foto/MMA Galla

Så er det endelig Fight Week i dansk MMA igen.

Lørdag aften løber MMA GALLA vol. 33 nemlig af stablen i Brøndby Hallen – årets andet stævne i den ikoniske vestegnsarena.

Fightcardet lader nu til at være endeligt på plads, efter at Arte Suave-talentet Julius Mørcks seniordebut er blevet offentliggjort.

Læs også: Endnu en kamp på plads i Brøndby: Ungt Arte Suave-talent får senior-debut

I aftenens main event skal der findes en ny letvægtsmester, når Oskar Lang møder Hisir Ozdoev om det ledige MMA GALLA-bælte. Blandt de øvrige store kampe er en professionel debut til stortalentet William Mørck, der står over for den svenske Victory Tournament-vinder August Jacobsson.

Arte Suave dominerer fightcardet

Særligt Arte Suave er stærkt repræsenteret på kortet. Den københavnske storklub sender således hele seks fightere i aktion. Ud over Oskar Lang og William Mørck er der tale om Benjamin Poggi, Diego Hidalgo, Mathis Langesen og debutanten Julius Mørck.

Derudover skal Renegade MMA-duoen Fouad Sandbeck og Mathilde Tegllund begge på jagt efter deres tredje sejr i træk som prof-fightere. Tegllund gør det oven i købet som co-main event – samme prominente placering, som landets eneste kvindelige professionelle MMA-fighter indtog ved det seneste stævne i Brøndby i foråret.

Herunder finder du hele fightcardet til MMA GALLA vol. 33.

Pro-kampe

  • Titelkamp, letvægt (-70,3 kg): Hisir Ozdoev vs. Oskar Lang
  • Fluevægt (-56,7 kg): Zeyneb Huseynli vs. Mathilde Tegllund
  • Fjervægt (-65,8 kg): Adlan Beksultanov vs. Benjamin Poggi
  • Fluevægt (-56,7 kg): Jordan Galabuzi vs. Fouad Sandbeck
  • Catchweight (68 kg): August Jacobsson vs. William Mørck

Amatørkampe

  • Fjervægt (-65,8 kg): Mahdi Farahmand vs. Muad Ghanim
  • Sværvægt (-120,2 kg): Gergely Bencz vs. Mathis Langesen
  • Bantamvægt (-61,2 kg): Mikaela Persson vs. Cecilie Kølle
  • Catchweight (88 kg): Mads Rasmussen vs. Victor Wenningstedt
  • Fjervægt (-65,8 kg): Daniil Haharkin vs. Diego Hidalgo
  • Fjervægt (-65,8 kg): Saifullah Abubakarov vs. Sixten Barlby
  • Catchweight (72 kg): Leon Haug vs. Julius Mørck
  • Catchweight (63 kg): Oleksandr Boychuk vs. Marcus Børger
Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.