Når MMA GALLA blænder op for sit 25. stævne lørdag aften i Aalborg, så bliver det med Great Danes-kæmperen Alan Ali på kortet.
Og det er ikke en mand, der er bange for høj kampfrekvens. Det er nemlig bare 10 dage siden, Alan Ali sidst var i buret – dengang til Airtox DFC i KB Hallen den 26. april, hvor Ali vandt en sikker point-sejr.

MMA GALLA vol. 25 præsenteres i samarbejde med Expekt.
Find alle odds på MMA GALLA vol. 25 hos Expekt.
Expekt har ikke haft indflydelse på artiklens indhold.
18+ | stopspillet.dk | regler og vilkår gælder | Selvudelukkelse: Rofus.nu
“Han har gået og været sulten efter at få nogle kampe. Han skulle have haft en kamp til Low Key (amatørstævne afholdt af Great Danes FC den 6. april, red.), men den kamp blev aflyst. Det var han meget ked af, så han var klar, da den her mulighed dukkede op,” forklarer Martin Kampann, der står i hjørnet, når Alan Ali kæmper.
Holdt fri et par dage
Ifølge den danske UFC-legende tog Alan Ali lige et par dages fri efter kampen i KB Hallen – men han skulle være klar til lørdagens stævne, forsikrer Kampmann.
“Han fik lidt småknubs i kampen, men han var tilbage i træning her i onsdags, så jeg tænker, at han er frisk til MMA GALLA,” lyder det.
Martin Kampmann erkender dog, at to kampe på 14 dage er lige til den friske side.
“Det er lige på kanten i forhold til, hvor tæt det skal være. Jeg var faktisk lidt bekymret for, om han nu skulle risikere at blive skadet og så måtte melde fra til MMA GALLA. Men da jeg sagde ja til kampen (i ADFC, red.) vidste jeg faktisk ikke, at han var blevet matchet til MMA GALLA endnu. Bare at han var meldt til, men ikke havde en kamp. Men den var på kanten, og jeg tror ikke nødvendigvis, at vi ville tage den en anden gang,” uddyber Martin Kampmann.
Omvendt påpeger Great Danes-coachen, at mange kampe på kort tid er helt almindeligt i mange andre henseender.
“Det er jo ikke værre end, at jeg også selv i gamle dage tog kampe fra den ene uge til den anden. Hvis du tager til EM eller VM, så skal du også kæmpe dagen efter du har været i kamp,” forklarer Martin Kampmann.
Nordjysk modstander venter
Ved MMA GALLA står Alan Ali over for Deividas Millius, dansk kæmper med litauiske rødder, som træner i Frederikshavn MMA. Milius har også været i kamp i en ikke så fjern fortid.
Det var den 15. marts ved ‘Unite – The Unbreakable’ i Vejlby-Risskov Hallen i Aarhus, hvor Millius tog han en flot sejr på point over Mads Andersen.
Du kan følge de to kampglade herrer ved MMA GALLA den 10. maj fra klokken 18. Hvis der lidt langt til Aalborg, så kan hele stævnet streames på Fightsport.dk.
Husk også, at du kan spille på kampene på main card hos Fighting.dk’s faste samarbejdspartner, Expekt. Se alle odds på kampene her.