UFC afsluttede året på spektakulær vis, da Manel Kape knockoutede Brandon Royval på lidt over tre minutter af deres main event-kamp ved UFC Vegas 112 i UFC Apex. Derefter kaldte Kape den nye fluevægtsmester Joshua Van ud.
I main event ved årets sidste UFC-event leverede Manel Kape (22-8) en ganske overlegen præstation mod den tidligere titeludfordrer Brandon Royval (17-9). Efter et jævnbyrdigt par minutter landede Kape et knusende højrehook, der sendte Royval i gulvet, og med en byge af efterfølgende slag vinkede dommeren kampen af..
Sejren var Manel Kapes ottende sejr i sine seneste ni kampe – og der var ingen tvivl fra aftenens vinder om, at han nu fortjener et titelskud.
“Joshua Van, du har mit bælte. Hvis jeg ikke havde brækket min fod i juli, ville jeg være mester nu,” sagde Kape og fortsatte:
“Lad os kæmpe i Houston i februar, eller hvornår du vil. Bare underskriv kontrakten.”
Inspirerende debut
En af aftenens mest bemærkelsesværdige historier kom fra debutanten Steven Asplund, der stoppede Sean Sharaf via TKO i anden omgang.
Asplund har gennemgået en ekstraordinær transformation forud for fin UFC-debut. Det er ikke mange år siden, han amerikaneren vejede hele 525 pounds – svarende til 240 kilo.
Men han har tabte mere end 250 pounds for at forfølge sin MMA-drøm, og i sin debut imponerende han stort ved at lande hele 170 signifikant strikes – en rekord for sværvægtskamp over tre omgange.
Spektakulære finishes
I co-main event leverede Kevin Vallejos (17-1) aftenens nok mest spektakulære afslutning, da han knockoutede den farlige georgier Giga Chikadze med en perfekt timet spinning backfist i anden omgang. Med sejren har den hårdtslående argentiner nu en sejrsrække på seks kampe i streg, og det bliver super spændende at følge Vallejos i 2026, hvor der helt sikkert venter nogle af divisions top-contendere.
En anden, der fortjener ros, er den tidligere Bellator-mester Yaroslav Amosov, der viste højklasse i sin UFC-debut ved at submittere den erfarne Neil Magny med en anaconda choke allerede i første omgang.
UFC Vegas 112 var ikke bare årets sidste UFC-event. Det var også det sidste stævne, der blev transmitteret med ESPN som global samarbejdspartner. Næste event er 11. januar, hvor UFC overgår til Paramount+, der tidligere i år betalte tæt på 50 milliarder kroner for en syv-årig aftale.
Resultater fra UFC Vegas 112:
Main card:
- Manel Kape besejrede Brandon Royval via TKO (slag, R1, 3:18)
- Kevin Vallejos besejrede Giga Chikadze via KO (spinning backfist, R2, 1:29)
- Cezary Oleksiejczuk besejrede Cesar Almeida via enstemmig dommerafgørelse (30-27, 30-27, 30-27)
- Melquizael Costa besejrede Morgan Charriere via KO (head kick, R1, 1:14)
- Kennedy Nzechukwu vs. Marcus Buchecha – uafgjort (28-28, 28-28, 28-28)
- King Green besejrede Lance Gibson Jr. på split decision (29-28, 28-29, 29-28)
Prelims:
- Yaroslav Amosov besejrede Neil Magny via submission (anaconda choke, R1, 3:14)
- Joanderson Brito besejrede Isaac Thomson via enstemmig dommerafgørelse (29-28, 29-28, 29-28)
- Steven Asplund besejrede Sean Sharaf via TKO (slag, R2, 3:49)
- Luana Santos besejrede Melissa Croden via enstemmig dommerafgørelse (29-28, 29-28, 30-27)
- Guilherme Pato besejrede Allen Frye Jr. via enstemmig dommerafgørelse (30-27, 30-27, 30-27)
- Jamey-Lyn Horth besejrede Tereza Bleda via TKO (slag, R1, 2:05)


