Danmarks MMA-univers

Kasper Hansens svenske modstander: “Planen er at knockoute ham”

Jiffa Kundo, i midten, kommer til KB Hallen med planer om at knockoute danske Kasper Hansen. Foto: Kimura.se

Stemningen var elektrisk i KB Hallen, da den danske sværvægter Kasper Hansen var i kamp ved Airtox DFC 2.0 i januar måned. Ved den lejlighed besejrede CSA-kæmperen det tyske fænomen Jonibek Yusupov i en stærk underholdende kamp, der havde publikum på kanten af deres sæder.

Mark O. Madsen kaldte det efterfølgende for hans ‘Fight of the Night’ – og den dom var de færreste sådan for alvor uenige i.

Alle artikler om Airtox Dominance FC 3.0 er sponsoreret af Pluto TV - hjemsted for livestreaming af dansk MMA.

Pluto TV har ingen indflydelse på artiklens indhold.

Du kan streame ADFC 3.0 direkte på Pluto TV lørdag den 26. april fra kl. 20.45

På lørdag skal Kasper Hansen så kæmpe i buret igen, når han tørner sammen i endnu et sværvægtsbrag – denne gang med svensk modstand i form af Jiffa Kundo.

Læs også: Tungt brag på plads i KB Hallen – Hanser møder svensk reality-deltager

Og står det til svenskeren, så har han planer om at lukke munden på både Kasper Hansen og det danske publikum. Kundo forventer nemlig at kunne slå sin danske modstander ud.

“Jeg plejer at sige sådan her: To store bjerge kan aldrig kollidere – men to sværvægtere, som er menneskelige, kan, og så smælder det for alvor. Planen for den her kamp er, at det skal blive en knockout.”, lyder det fra Jiffa Kundo i et interview med det svenske kampsportsmedie Frontkick Online.

“Han er hård og går fremad”
I interviewet erkender den svenske sværvægter dog også, at hans kendskab til Kasper Hansen er relativt begrænset.

“Det eneste jeg ved om ham er, at han er hård og går meget fremad, men det stopper mig ikke,” siger Kundo.

Både Kasper Hansen og Jiffa Kundo har været i kamp fem gange som amatør-kæmpere. Mens danskeren har en rekordliste på 4-1-0, så lyder svenskerens på 3-2-0.

Det dansk-svenske sværvægtsbrag er sidste kamp på prelim-kortet til Airtox DFC 3.0, som finder sted lørdag aften i KB Hallen.

Husk, at du her på Fighting.dk kan følge alle kampene og få den bedste stemning direkte i vores liveblog fra ringside.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.