Danmarks kampsportsunivers

Kølle får ny modstander i Brøndby: Møder svensker med frisk knockoutsejr

Cecilie Kølle repræsenterer til dagligt Great Danes Fight Club i Odense. Foto: Michella Munch /@sport_michellamunch.dk

Der er fortsat to kvindekampe på plakaten, når MMA GALLA vol. 33 rammer Brøndby Hallen den 3. oktober.

Men Great Danes-fighteren Cecilie Kølle kommer ikke til at møde Anna Willestofte som først planlagt.

Læs også: Kølle gør Tegllund følgeskab: MMA GALLA vol. 33 får to kvindekampe på plakaten

Nordmanden har nemlig trukket sig fra kampen af uvisse årsager – men MMA GALLA har arbejdet hurtigt.

Derfor har Kølle allerede nu fået en ny modstander på plads. Det bliver Mikaela Persson fra Halmstad Kampsport, der overtager pladsen over for danskeren. Det oplyser MMA GALLA på sine sociale medier.

Og selvom navnet er nyt, forbliver rammen den samme: en dansk-svensk duel. Persson er ikke nogen debutant, som det ellers har været fremme flere steder. Svenskeren har én kamp på rekordlisten, som hun i maj vandt på TKO i første runde.

Dermed er danskeren den mest rutinerede i den dansk-svenske duel. For selvom Cecilie Kølle først sidste år skiftede boksehandsker og ring ud med MMA-handsker og bur, har Great Danes-profilen allerede seks MMA-kampe på cv’et. Det er indtil videre blevet til tre sejre og tre nederlag.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.