Danmarks kampsportsunivers

Lazrak fældet af græsk verdensstjerne: “Jeg suger alt til mig”

Magnus Lazrak led et af sine få nederlag i karrieren lørdag aften i Grækenland. Foto: Instagram - @magnus.laz.vaz

Magnus Lazrak stod denne weekend over for sin hidtil største udfordring i karrieren, da den 23-årige danske profil var oppe mod græske Savvas Kagkelidis ved Spartans Night VI i Athen.

Læs også: Lazrak klar til international storkamp: Møder verdensmester på udebane i Athen

Og det blev desværre ikke en kamp, der gik danskerens vej.

Kampen blev stoppet i anden omgang, men det var altså også til en modstanderen i absolut topklasse. Kagkelidis er dobbelt europamester og verdensmester under WAKO samt verdensmester under KOK – og så kæmpede han oven i købet på hjemmebane foran eget publikum i Sunel Arena.

På sin Instagram tager Lazrak nederlaget med oprejst pande.

“Taber desværre min kamp til en dygtig modstander. Hovedet er stadig oppe,” skriver danskeren.

Mega fed oplevelse
Han understreger samtidig, at han tager oplevelsen med sig.

“Mega fed oplevelse taget i betragtning af mit nederlag, men jeg suger alt til mig!”

Lazrak kom ind til kampen med tre sejre i træk i Elite Fight League-regi, hvor han senest knockoutede tyske Alpay Hakan Yaman efter bare 51 sekunder ved EFL 4 i Taastrup.

Læs også: Resultater og reportage fra Elite Fight League 4: Lynsejr til Lazrak på vild aften i Taastrup

Kampen mod Kagkelidis var en del af K-1 World MAX 2026 – en af verdens mest prestigefyldte K-1 turneringsserier.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.