Danmarks kampsportsunivers

Lokal UFC-helt hamret i gulvet seks gange og ramt af vild øjenskade

Etihad Arena har besøg af UFC her til aften, men det blev ikke en god oplevelse for den lokale kæmper Mohammed Yahya.

UFC har denne weekenden lagt vejen forbi Abu Dhabi, hvor Etihad Arena huser en aften i MMA-sportens tegn.

Eventets prelims er i skrivende stund netop overstående, og har havde en enkelt lokal kæmper fra emiraterne fundet vej til buret.

Læs også: UFC Abu Dhabi-optakt: Whittaker og de Ridder i contender-clash

Det blev dog i den grad en aften til glemmebogen for Mohammed Yahya (12-6), der går under navnet ‘The UAE Warrior’. Egentlig levede Yahya meget godt op til sin kaldenavn, for han fik i den grad vist sit krigerhjerte, da han mødte amerikanske Steven Nguyen (10-2).

Kampen var blot 11 sekunder gammel, da Mohammed Yahya første gang blev hamret i gulvet af sin amerikanske modstander, og så var stilen lagt for den resterende del af kampen.

Nguyen ramte den lokale helt efter behag, og mod slutningen af anden runde sendte den amerikanske fjervægter så endnu en gang en klokkeren træffer afsted, der sendte Yahya i kanvassen for sjette (6.!) gang i kampen.

Dermed satte Steven Nguyen ny UFC-rekord, da den hidtidige rekord for antal knockdowns i samme UFC-kamp har været fem.

Men det rekordstore antal knockdows var ikke engang det, der blev talt om efterfølgende. Efterhånden som Mohammed Yahya måtte lægge ansigt til de mange rene træffere, så hævede hans venstre øje op i en grad, så lægen måtte træde til efter anden rundes afstraffelse var overstået.

Helt forståeligt, når man ser hvilken vanvittig tilstand, Mohammed Yahyas øje var i – her fanget af en bruger på X.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.