Danmarks kampsportsunivers

Mågård har ny storkamp på plads: Kæmper på Prag-kort til december

Jonas Mågård fejrer en tidligere sejr i OKTAGON. Foto: IMAGO / CTK Photo.

Jonas Mågård har igen en kamp i kalenderen at se frem til.

Den danske OKTAGON-stjerne har således fået annonceret både modstander og dato for sin næste, store udfordring.

Den kommer til at finde sted i O2 Arena i Prag, hvor den 33-årige dansker møder Elvis Silva fra Brasilien ved OKTAGON 81.

Læs også: Ondt blod inden OKTAGON-brag: “Du kommer til at dø”

Det er den 29. december, at Jonas Mågård (18-7) igen skal i buret, så danskeren har små 10 ugers camp at se frem til inden mødet med Elvis Silva (15-8).

Mågård kæmpede også på OKTAGON’s store nytårskort i Prag sidste år. Ved den lejlighed mødte danskeren Igor Severino i en tæt affære, som Mågård endte med at tabe på split decision.

Siden revancherede Jonas Mågård nederlaget ved OKTAGON 73 den 28. juni i år, hvor danskeren tog en overbevisende sejr mod tyske Farbod Nezhad.

Læs også: Mågård revser modstander: “Havde afsluttet ham uden skuespil”

Kampen mod Elvis Silva er Jonas Mågårds niende i OKTAGON-regi, hvor han tidligere har været champ i bantamvægt.

Del artiklen:

Få MMA-overblikket

I vores månedlige nyhedsbrev samler Fighting.dk op på de vigtigste historier og kigger frem.